UDFASNING UDEN AFPRØVNING

Nu er det tre kvartaler siden, at de to svineproducenter valgte at udfase den medicinske zink. Det valgte tidspunkt kom sig af, at Lars Østerholm i flere år havde spurgt foderrådgiverne til, om der kom en erstatning til zinken. Da der umiddelbart ikke var udsigt til, at det var den vej det gik, og produktspecialisterne Lotte Vilstrup fra Danish Agro og Poul Møller fra Vilomix spurgte, om de ville være med i et afprøvningsforløb, hvor SEGES også var med på sidelinjen, blev der sat skub i tankerne.

- Vi kom frem til, at vi ikke havde tiden til at indgå i et decideret afprøvningsforløb, selvom det ellers gav dispensation fra gult kort i det halve år, som afprøvningen skulle foregå. Men da vi i forvejen altid har ligget meget lavt i medicinforbrug, var det ikke det, der skræmte os, forklarer Lars Østerholm og Carsten Brædder.

I stedet besluttede de at prøve selv.

- Vi har jo alligevel altid mulighed for at have konsulenterne fra Vilomix og Danish Agro på sidelinjen, ligesom vi jo løbende sparrer med vores dyrlæge, påpeger Lars Østerholm, der fortæller, at de altid har haft et godt samarbejde med Danish Agro og Vilomix.

- Vi har altid handlet med dem, og det er der jo ingen grund til at lave om på, når det går godt. De er gode til at hjælpe med det samme, når vi ringer.

Uden zink fra andet kvartal
Skæringsdagen på udfasning af zink blev dermed sat til den 1. maj, og som før nævnt lagde resultaterne fra land med et dyk i tilvæksten, men med syre på vandet i en uges tid efter fravænning, bliver maverne hurtigt stabiliseret. Desuden er startblandingen, der anvendes i farestalden og til de mindste i klimastalden, ændret og indeholder lidt dyrere råvarer, som fiskemel, mælkepulver og blodplasma, mens der ikke er rørt ved blanding 2.

- Den største udfordring er de mindste grise. Dem håndfodrer vi to gange dagligt og fylder langtruget med vand, fortæller Lars Østerholm, og Carsten Brædder tilføjer, at de øvrige grise generelt tager rigtig godt fra allerede i farestalden.

- Det er vigtigt, at de æder i farestalden, understreger de to svineproducenter, der tildeler foder til pattegrisene på dag tre efter faring, fravænner grise på i gennemsnit 10-12 kg. efter 29 diegivningsdage, hvor de 25 procent – de mindste – fortsætter på den gode blanding i den første uge i klimastalden, mens de største hurtigt er ovre på en billigere blanding.

- Det er med fuldt skrald på fodertildelingen fra starten i klimastalden, og så får de alle sammen ekstra vand i den første uge. – Dyrlægen siger jo, at vand er som medicin, påpeger Lars Østerholm.

Sortering efter størrelse
Der fravænnes om onsdagen, hvor der gøres meget ud af sortering efter størrelse, så de mindste plukkes fra, og der sættes syre på vandet om fredagen. På dag 10 kan grisene godt blive en smule fedtede at se på, men ifølge Lars Østerholm skyldes det især, at det blodplasma, der er i blandingen, godt kan farve sort.

- Hvis der er nogle af de mindste der knækker, så får de medicin i tre dage på stiniveau, men ellers kører det bare, påpeger de to svineproducenter, der efter de fodringsmæssige tilpasninger, hurtigt kom tilbage på niveau i forhold til tilvækst.

Der har dermed ikke været behov for de store ændringer i forhold til management. 

- Nu er det så også kun os selv, der passer grisene, og det er os, der skal leve af det, og vi ved hvad hinanden laver. Så det er efter helt faste rutiner - hver dag, påpeger de to svineprocenter, og fortsætter:

- Men vi har hele tiden gjort meget ud af rutinerne forud for indsættelse i forhold til vask med sæbe og desinfektion og ikke mindst udtørring, både i farestald og klimastalde, ligesom vi har fokus på vandrensning og altid renser rørstrengene, inden der kommer nye smågrise ind.

I/S Henrikshøj har dog også god hjælp i deres faste mand, Tobias, der er kommet på gården siden han gik i 8. klasse og nu er faglært landmand. Denne vinter er han imidlertid ude at køre skovmaskine, men ellers er han fast halvanden time om dagen i stalden og ellers med Carsten ude i marken.

Grisene skal have varme nok
Carsten Brædder fortæller videre, at de med et halmfyr har rigeligt med varme, så klimastaldene opvarmes både ved hjælp af gulvvarmen og de væghængte varmepaneler.

- Grisene skal ikke kæmpe for at holde varmen, understreger han, og Lars Østerholm påpeger, at staldtemperaturen er på 24 grader ved indsættelse og 14 dage frem, hvorefter temperaturen sænkes med en grad om ugen.

- Det eneste udfasningen af zinken har kostet, er mer-prisen på 7,25 kroner ekstra pr. gris på grund af den dy-rere blanding. Vi har ikke et højere medicinforbrug, og dødeligheden ligger fortsat lavt – 1,8 i sidste kvartal, hvor det er brok eller ben, hvis der har været nogen, understreger Lars Østerholm.

De to svineproducenter forstår ikke, hvorfor der ikke er flere der eksperimenterer, nu hvor grisene ikke koster noget. 

- Det er jo lærerigt at prøve det af, og godt at få bekræftet, om det er godt eller skidt, det vi går og gør.

- Vi kan da lige så godt komme i gang. Det er jo lige om lidt, at det er slut, og man skubber jo bare udfordringerne, lyder det fra Lars Østerholm, der ikke har købt zink siden 1. maj sidste år.

En familiedrevet bedrift
Produktionen på Henrikshøj omfatter et sohold på 370 årssøer og produktion af 13.000 smågrise, der alle sælges til to faste aftagere ved 30 kg. Desuden driver familien 290 hektar planteavl med forpagtning, og er dermed selvforsynende på korndelen.

- Så ved vi, hvad grisene får, påpeger Lars Østerholm, der ikke lægger skjul på, at han sætter pris på skiftet fra færdigfoder til eget mølleri i 2010, der med det samme førte til et drastisk fald i medicinforbruget – særligt om foråret/før høst.

Carsten Brædder og Lars Østerholm har kendt hinanden fra de gik på Næsgaard Landbrugsskole, og siden er blevet familiemedlemmer, idet Lars blev gift med Carstens søster, Charlotte. I dag er de sjette generation på Henrikshøj, som de overtog med hver en halvdel efter Carstens far, Arne Møller Brædder, i 2009.

- Svigerfar, der i dag er 72 år, kommer fortsat og hjælper til i nogle timer i stalden hver dag, påpeger Lars Østerholm, der selv altid har haft hovedinteressen i svineproduktionen, mens Carsten Brædder altid er gået mere om i planteavl.

De to samarbejdspartnere supplerer derfor hinanden godt på alle områder. 

- Vi ejer det hele 50/50, og vi ejer ikke noget hver især, men har fælles bundlinje. Så vi trækker på samme hammel hele vejen rundt, lyder det fra Carsten Brædder om hverdagen med sin nærmeste sparringspartner og svoger.