Rettidig omhu eller kontant afregning
På Eltvedgaard i Vendsyssel startede erfaringerne med udfasning af medicinsk zink for alvor på skæringsdagen, hvorefter balancen i klimastalden blev fundet efter fire-fem uger. Fravænningsfasen holder dog fortsat teamet til ilden med udfordringer i varierende grad.
I besætningen på Eltvedgaard ved Hirtshals i Vendsyssel havde de prøvet at sænke mængden af medicinsk zink, inden skæringsdagen for udfasning den 26. juni 2022, men zinken blev først taget helt ud af startblandingen på den dag, hvor lovgivningen krævede det.
- Zinken har været et redskab til at styre alle de her små udsving i parametrene omkring grisene, som de bare er så følsomme overfor, lyder det fra svineproducent Troels Bang Andersen, der på et af landets nordligere breddegrader driver en produktion på 800 søer med smågrise op til 30 kg og 200 hektar planteavl.
Om selve forløbet i de første uger, efter at zink ikke længere var et muligt redskab, fortæller Troels Bang Andersen, at det tog omkring fire til fem uger, før de fik foder og management tilpasset, så fravænningsfasen fungerede.
- Nu har vi en tjekliste vi følger i forhold til de fravænnede smågrise. Efter zinken er kommet ud er grisene mere følsomme og der er i langt højere grad kontant afregning, hvis man ikke handler i tide.
Ingen større ændringer
- Vi havde da snakket de daglige rutiner godt igennem inden skæringsdagen for udfasning af zink. Der blev ikke som sådan ændret noget, men vi blev mere konsekvente. For eksempel i forhold til rutinerne omkring vask og udtørring af stalden.
På Eltvedgaard blander de selv alt foderet til klimastalden og startblandingen er baseret på en tilskudsblanding fra Danish Agro.
- Det er den samme blanding, som vi brugte før, men vi har sænket proteinprocenten lidt og erstattet med fem procent havre, fortæller svineproducenten.
Siden november måned har den nordjyske soholder imidlertid konstateret, at det går lidt den gale vej.
- Efter de første fem ugers fravænning uden zink synes vi nu ellers, at det kørte godt.
Startblandingen anvendes også i farestalden, hvortil der bare er iblandet fem procent mælkepulver. Her begynder tildelingen af foderet fra grisene er kastreret med gradvis øget tildeling frem til fravænning. De sidste 10 dage får de foder fire gange dagligt. Det var lige før, at vi sagde: - Var det det? Men om det er bakteriefloraen der ændres i stalden eller det måske er årstiden der har drillet lidt den sidste tid, ved jeg ikke.
FÅ ET GRATIS SÆT DOSERINGSSKOVLE
- Nemt at spare på foderet med hyppige
små fodringer
Udgangspunktet skal være i orden
- I farestalden slås vi ikke med noget sygdomsmæssigt, og det er minimalt, hvad vi oplever af diarré hos pattegrisene, bemærker Troels Bang Andersen, der endvidere fortæller, at de har reduceret soholdet lidt for at få lidt mere plads, hvilket også er med til at hæve kvaliteten af grise.
- Udgangspunktet skal være en god gris.
Der er også øget fokus på foderet til søerne, hvilket Troels Bang Andersen også fremover ser, som et af de vigtige parametre for en optimal diegivning.
- Jo bedre søerne kan malke, jo bedre kvalitet grise, siger han for at understrege, at udgangspunktet ved indsættelse i klimastalden skal være i orden.
Rettidig omhu
- Vi har naturligvis altid gået grisene grundigt igennem hver dag, men siden vi er stoppet med medicinsk zink, er vi igennem grisene to gange dagligt. På det punkt har vi ændret procedurer i forhold til pasningen af grisene, hvilket vi også kan se har effekt.
Troels Bang Andersen passer altid selv stalden om aftenen, hvor grisene tilses en tredje gang.
- Der er det da af og til, at jeg må ind og behandle et par grise for diarré om aftenen også. Det er jo coli-diarré vi bøvler med, og det kan bare gå stærkt. Så det handler hele tiden om at være over dem og på forkant, inden de rammes for hårdt. Her handler det virkelig om rettidig omhu.
Troels Bang Andersen er ikke i tvivl om, at den medicinske zink har lagt en beskyttende hinde i grisens tarm. Han vurderer, at zinken har været en sikkerhed og måske i nogle tilfælde har det været lidt en dårlig undskyldning for dårligt management.
- Nu har vi en tjekliste vi følger i forhold til de fravænnede smågrise. Jeg taler også meget med mine medarbejdere om, hvor vigtigt det er at observere grisene og være på forkant. Efter zinken er kommet ud er grisene mere følsomme og der er i langt højere grad kontant afregning, hvis man ikke handler i tide.
Udfasningen af zink har en pris
- Zinken havde en effekt. Den pris vi betaler, er øget dødelighed, medicinforbrug og foderforbrug og en lavere tilvækst. Det har da bestemt været en udfordrende, men også spændende periode, lyder det fra nordjysk svineproducent.
Det er nu godt syv måneder siden, at det var slut med medicinsk zink i fravænningsfasen. Hos svineproducent Troels Bang Andersen på Eltvedgaard i Hirtshals ved Vendsyssel startede det godt, selvom det velkendte redskab i fravænningsfasen blev taget ud.
- Jeg kan i hvert fald ikke lige sige, hvad det er. Jeg kan kun konstatere, at vi snart er halvvejs tilbage, der hvor vi startede i de første uger uden zink. Der er i hvert fald nogle udfordringer lige nu, fortæller Troels Bang Andersen til Effektivt Landbrug.
En anden tarmflora
- Det handler jo om biologi og det er som om, at grisene har en anden tarmflora nu, lyder det fra svineproducenten, der hele tiden løbende har fået lavet analyser på grisene, men oftere nu, hvor tingene ændrer sig.
- Og tingene ændrer sig hurtigere end før, vurderer Troels Bang Andersen, der tilføjer:
- Vi skal vide, hvad vi arbejder med, så vi kan behandle ud fra det.
Analyserne viser, at det er F4 og F18 coli, som de bøvler med på Eltvedgaard.
Colidiarreen behandles, men også her har Troels Bang Andersen erfaret, at effekten af medicinen eller måske bakteriefloraen i grisene har ændret sig.
- Det går i hvert fald bedre nu, hvor der er skiftet til et andet præparat. – Også her skal det bare være det rigtige, hvis vi skal kunne redde grisene. Det lærte vi i den første måned, hvor det gik skidt. Dødeligheden steg næsten til det dobbelte, indtil vi fandt det rigtige, lyder det fra svineproducenten om den første tid uden medicinsk zink.
Det er en løbende proces
- Troels er en fantastisk samarbejdspartner. Han er ærlig, direkte, lyttende og arbejdsom.
Jeannette Grøn Aagaard, der er produktspecialist for grise hos Danish Agro, er blandt de rådgivere, som Troels Bang Andersen har den løbende sparring med om både de små og store problemstillinger i produktionen på Eltvedgaard.
- Sammen udarbejder vi en handlingsplan for et år ad gangen. På den måde har vi nogle mål og en plan for, hvordan vi kan opnå disse mål. Vi har for eksempel ønsket at fravænne større og mere robuste grise. Det har vi opnået ved at gennemgå fodertildelingen ved søerne, samt foretaget nogle små ændringer i blandingen. Derudover er der øget fokus på fodringen af smågrisene i farestalden, ligesom fravænningsalderen er hævet for at få en større og mere robust gris, inden den skal videre til klimastalden.
Troels Bang Andersen har også fået lavet en lille babystald, som før var et depotrum.
- Ammegrise bliver fravænnet til babystalden i stedet for at være i farestalden. Her kan vi både styre klima, foder og vandforbrug, fortæller Jeannette Grøn Aagaard.
Produktspecialisten gør det klart, at de naturligvis var forberedte på, at fravænningen uden zink vil komme med udfordringer, hvilket de også har taget med i overvejelserne i forhold handlingsplanen.
- I klimastalden har vi blandt andet arbejdet med følgende tiltag: Protein og aminosyrer; Vandkvalitet, tilgængelighed og syrer; Hygiejne, vask, sæbe og desinfektion, herunder sammensætningen af sæbe og desinfektion og optimal udtørring; Foder, opblødt foder, foderkasseindstillinger; Struktur, valset korn og fiber, samt ventilation, fugt, varme og nærmiljø.
- Vi har holdt på, at det burde kunne lykkes med tilskudsfoder, men det kan være, at vi skal vende bøtten på hovedet og prøve færdigfoder af som startblanding i en periode. Det har vi gode erfaringer med andre steder, lyder de aktuelle overvejelser fra Jeannette Grøn Aagaard, der understreger, at det er en løbende proces, hvor de næste tiltag allerede er på tegnebrættet.
- For hverken Troels eller jeg er tilfredse med 98 procent. Det skal være 110 procent i orden. Og da det er levende væsener og afgrøder der hele tiden bevæger sig, så er det vi gjorde i går, måske ikke det rigtige i morgen.
Jagter løsninger
Troels Bang Andersen synes, at der bliver gjort meget hele tiden for at få løst problemerne i klimastalden.
- Vi prøver hele tiden at arbejde i forebyggelse, og lige nu synes jeg godt nok, at vi bruger meget tid på at jagte løsninger. Jeg har lige sendt foderprøver ind til analyse fra foderkassen, så vi kan kontrollere om foderet i krybben stemmer overens med det, som der står i blanderecepten.
- Nu er det jo mit eget blanderi, så vi bliver nødt til at kontrollere, at det blander rigtigt. Der er også skiftet sold, der laves løbende sigteprøver, grise obduceres og tarmfloraen testes. Vi har også fået analyseret halmen for toksiner og fået taget flere diarréprøver, så vi ikke arbejder i blinde.
- Vi er jo nødt til at kende alle bolde, vi spiller med. Jeg tror i det hele taget, at vi kommer til at arbejde mere med analyser i fremtiden. Ikke mindst nu, hvor grisene er mere følsomme overfor små ændringer.
Vejehold
I klimastalden laves der vejehold og i december blev der investeret i en gennemløbsvægt.
- Ud fra vægten kan vi se, at vi dykker i tilvækst i overgangen fra blanding 1 til blanding 2. Jeg tror, at et mere glidende foderskift vil kunne gøre en forskel i forhold til tilvækst, vurderer Troels Bang Andersen, ud fra de foreløbige data fra gennemløbsvægten der viser, at der tabes et kg ved det første foderskift og der dermed ligger et potentiale til forbedring der.
Startblandingen tildeles manuelt i klimastalden, mens der er en foderstreng til hver af blanding to og blanding tre. Foderskiftet fra blanding to til tre sker cirka over fem dage, hvor der er åbent for begge rørstrenge ind i kasserne.
De nyfravænnede tildeles foder i foderkopper på spalterne og vandes tre til fire gange dagligt i foderkasserne i starten.
- Vi samler de mindste i to stier. De får opblødt foder i den første uge.
Zinken virkede
Troels Bang Andersen lægger ikke skjul på, at han savner den medicinske zink.
- Zinken havde en effekt. Den pris vi betaler, er øget dødelighed, medicinforbrug og foderforbrug og en lavere tilvækst. Det har da bestemt været en udfordrende, men også spændende periode, men her på Eltvedgaard har vi ikke fundet nøglen endnu. Ikke som jeg oplever det lige nu. Der ser det måske anderledes ud om tre måneder.
Før udfasningen af medicinsk zink lå smågrisene på en gennemsnitlig daglig tilvækst på 480 gram. I e-rapporten for det seneste kvartal lå de på 455 gram daglig tilvækst, en indsættelsesvægt på 6,1 og en afgangsvægt på 31 kg.
Foderforbruget er steget fra 1,7 FE pr kg tilvækst før udfasningen af zink til 1,8 FE pr kg tilvækst i seneste kvartal.
- Når det kommer til dødelighed, er vi steget fra 3 procent til 4-4,5 procent. Her er det diarrégrisene der fylder en del.
Fokus på smittetryk og varme
Troels Bang Andersen har blandt andet talt med Danish Agro, omkring et eventuelt øget bakterietryk. Her er der foreslået, at de skal prøve et andet desinfektionsmiddel, når stalden rengøres.
Der er generelt stor fokus på klargøring af stalden, inden indsættelse af nye grise – og det er vel at mærke vask i god tid, så stalden kan nå at tørre ordentligt op.
Stalden varmes op til 30 grader inden indsættelse og varmekanonen fortsætter med at køre til grisene er sorteret ud i stierne, så den fugt, der eventuelt måtte være tilbage, skubbes ud. Derefter sættes temperaturen ned til 26 grader og holdes oppe af både gulvvarme og paneler.
- Samme dag, som grisene kommer ind i stalden, trykkes der frisk vand ud af vandventilerne, så vi er sikre på, at det er rent og koldt vand der er klar i rørene, fortæller Troels Bang Andersen.
Desuden er de begyndt at hænge papir på forkanten af overdækningen for at holde ekstra på varmen i hulen. Her hænger det så i den første uges tid, indtil grisene selv piller det ned. Ligeledes er brugen af papir på overdækningen taget i brug i hulerne i farestalden, for at sikre varme nok ved de mindste.
Syre på vandet
På Eltvedgaard har de nu i halvandet år haft kloranlæg på vandet. Tankerne bag investeringen gik blandt andet på, at det også kunne være et vigtigt parameter til fremtiden uden medicinsk zink.
- Vi har set en effekt i forhold til hjernebetændelse. Vi vurderer i hvert fald, at antallet faldt efter installeringen af vandanlægget. Derudover har jeg en idé om, at det at vandrørene er mere rene også må have en fordel i forhold til de nyfravænnede grise, lyder det fra svineproducenten, der med denne type vandanlæg så er forhindret i at anvende syre på vandet.
- Vi er lidt usikre på, om det kan gå an at køre syre på vandet samtidig med at vandanlægget kører. Vi prøver derfor nu at slukke anlægget og køre med syre på vandet, for at se om det har en gavnlig effekt på diarréproblemerne, lyder det fra Troels Bang Andersen.
Han påpeger dog samtidig, at han heller ikke kan prøve for mange nye tiltag på én gang.
- Ét step ad gangen. Når det er træls, vil man bare gerne rykke i nogle håndtag.
Hvad med fremtiden?
- Min største bekymring går på, hvad fremtiden byder på. Skal vi bare køre videre lige så stille, uden at gøre yderligere eller skal vi bygge og samle produktionen her på stedet?
- Inden den beslutning skal tages, skal jeg i hvert fald have lidt mere oplysning. Det er ikke fordi, at jeg ikke kan sove om natten, men hvad ben står vi på i forhold til det her med klima og CO2-afgifter, lyder det fra Troels Bang Andersen, når det kommer til de aktuelle overvejelser, som han står med som svineproducent i Danmark.