FRAVÆNNING UDEN ZINK, DET BLIVER EN UDFORDRING!
Zinkoxid i fravænningsfoderet har reddet tusinder og atter tusinder af grise fra at dø lige efter fravænning! Zink er og har været et fantastisk hjælpemiddel i kampen mod fravænningsdiarre. I fremtiden bliver det nok ikke muligt. Og ”fremtiden” kan være lige om hjørnet!. Vi skal se at komme i gang med træningen, og så argumentere og presse på for en lang overgangsordning, så dårligere velfærd og øget medicinforbrug ikke bliver resultatet af et forhastet zinkforbud!
DER ER NOGLE TILSÆTNINGSSTOFFER, VI DÅRLIGT KAN UNDVÆRE, NÅR IKKE VI MÅ BRUGE ZINK.
Som i alle forhold skal man træne for at blive god. Jeg vil derfor opfordre til, at svineproducenterne i samarbejde med deres fodringsrådgivere og dyrlæger går i skarp træning!. På baggrund af klage fra flere EU medlemslande over den generelle EU tilladelse til anvendelse af zink i høje doser til forebyggelse af fravænningsdiarre, har det europæiske medicinagentur anbefalet EU kommissionen at forbyde anvendelse af zinkoxyd i høje doser i fravænningsfoderet. Argumentationen går på at zink, som er et tungmetal, ophobes på marken og i miljøet, samt at anvendelse af zinkoxyd øger risikoen for resistens mod visse bakterier bl.a. MRSA. Sagen behandles endnu engang i EU systemet i maj måned. Hvor stor zinkrisikoen er diskuteres, men der er under alle omstændigheder ikke en akut risiko ved zinkanvendelsen i forhold til ophobningen på markerne. Vi er i forvejen presset af reduktion af grænserne for antibiotikaforbrug, så det bliver en stor udfordring at finde alternative metoder som kan forebygge fravænningsdiarre. Pga gult kort grænserne vil det blive svært at anvende antibiotikabehandling i større stil, og under alle omstændigheder vil en forebyggende indsats jo også være at foretrække.
Jeg mener derfor, at vi skal starte træningen og lære at fravænne uden brug af zink. Det bliver en udfordring, men det er bestemt muligt, og hvis vi starter træningen, mens vi har zink tilgængeligt, så kan vi nemmere afbøde evt fejlslagne metoder uden zink i foderet.
Når en gris fravænnes, så fjernes mælken, som næringsmæssigt er skræddersyet til en lille gris . I stedet giver vi let fordøjelige kulhydrater tilsat forskellige proteinkilder og aminosyrer. Det giver en stor ændring i tarmen i den fravænnede gris, og mange forhold kan gå galt, så det resulterer i at colibakterier eksploderer i vækst i den næringsholdige suppe i tarmen. Fravænningsdiare er resultatet med dehydrering og død som muligt udfald. Det er E coli bakterier der skaber problemet.
DET SKAL VI HAVE STYR PÅ
Start tidligt med fodertræning i farestalden, og øg gradvis fodermængden. Derved bliver grisen vant til at optage fast foder, den vænner sig til smagen, og sidste i farestalden gavner det også tilvæksten (meget afhængig af fravæænningsalderen)
Vægt og alder ved fravænning er afgørende for grisen. Jo ældre grisene r jo bedre bliver den til selv at danne de enzymer der skal nedbryde foderet, bl.a. det protein der er tilsat. Grise under 4 uger er generelt ret dårlige til at udnytte soyabaseret protein, og det er hårdt ved deres maver
Stimiljø ved indsættelse i klimastalde. Altid alt ind/ alt ud på sektionsniveau. Vandkvaliteten skal være helt i orden (vanddesinfektion skal være i fast system). Stalden skal vaskes, desinficeres og udtørres GRUNDIGT. Opvarmning og udtørring er helt afgørende. Spar ALDRIG på opvarmning og udtørring, hvis du vil forebygge diarre.
Belægningsgraden i stalden. Undgå for høj belægning, sørg for kompenserende tiltag hvis din klimastald er hårdt presset, dvs ekstra foderautomater, ekstra vandkopper, fodring på guld, anvendelse af opblødt foder i en uge osv. Opstil klimacontainer, eller byg større stalde. Alle grise skal have adgang til foder i rigelige mængder hvis de skal vokse.
Foderet. Foderet er helt centralt for forebyggelsen af diarre. Grundprincippet er, at foderet skal passe til grisen. DET KOSTER. Hvis i fravænner grise på 21 dage så skal blandingen tilpasses dette faktum, dvs de proteinkilder der anvndes skal være LETFORDØJELIGE for den LILLE og UNGE gris, som ikke selv har ret mange enzymer i værktøjskassen endnu. Det betyder anvendelse af fiskemel, kartoffelprotein, mælkepulver og lignende produkter, samt raffinerede soyaprodukter. Her kan der gøres rigtig meget. Vi skal huske at diarre betyder at foderet ikke udnyttes optimalt, så ved at anvende det gode foder øgs tilvæksten og ensartetheden i grisene også. MEN DET KOSTER, og derfor skal blandingerne nøje afstemmes med foderspecialisten i forhold til alle de øvrige faktorer der er nævnt ovenfor. Fokus på fibre i blandingerne er også noget der kan gøre en forskel. Fodermidler med ufordøjelige fibre i startblandingen kan gøre en forskel. Tildelingen af foderet er også vigtig: Restriktiv fodring hvor ALLE grise kan æde samtidig med små mængder er effektivt, men det er meget svært at praktisere i de stalde og med de fodringssystemer, vi har til rådighed de fleste steder.
Andre forebyggelsesmetoder:
Endelig er der en række alternative ingredienser såsom probiotika, præbiotika, gær, syre, tang coated zink, kul. Der er et stort behov for flere afprøvninger af disse produkter. Fællesnævneren er, at alle de nævnte produkter nok kan hjælpe noget, men der er ikke fundet noget der så effektivt som zinkoxyd kan gå ind og blokere coliproblemerne forebyggende. Fiberfoder er et andet område der rummer et uudnyttet potentiale, som skal undersøges nærmere.
Vaccination mod fravænningscoli er allerede en mulighed mod visse coli (F4), og den udvides snart til at omfatte flere af de sygdomsfremkaldende coli. Tal med din dyrlæge om den mulighed.
Forebyggelse af andre sygdomme så som PCV2, lawsonia (vaccination), luftvejsinfektioner m.fl kan også være en del af forebyggelsen af fravænningsproblemerne. Tal med dyrlægen om det.
Konklusion
Fravænning uden zink bliver en stor udfordring for nogle besætninger, og en udfordring for alle. Få i samarbejde med fodringsspecialisten og dyrlægen lavet en strategi for fravænning uden zink, og prøv den af mens tid er. Lad os dele vores erfaringer og lad os presse på for at VSP fortsætter kampen for en lang overgangsperiode med zinkoxyd, samt at der forskes videre i alternative foderkomponenter i stedet for zink.