vellykket fravænning
- Det handler om at have en god gris

Hjemmeblandet foder
På Langagergaard fravænnes der på samme blanding, som smågrisene kender fra farestalden og alle blandinger er hjemmeblandet på eget mølleri – også startblandingen.

- Det, at vi selv blander foderet, betyder også, at vi løbende kan regulere på formalingsgraden efter behov, påpeger Ole Kristensen, der dermed også kender råvarekvaliteten i det foder der ender i krybben.

Formalingsgraden er grov i den første uge. 

- Det gælder om at passe på dem, understreger svineproducenten.
Der skiftes over fra blanding ét til blanding to i klimastalden omkring 12-14 dage efter fravænning alt afhængig af grisenes størrelse, hvor blanding ét er baseret på et koncentrat, mens der i blanding to er sojaskrå.

Behandlingsbehovet er uændret
- Før udfasning af zinken havde vi kæmpe problemer med diarré ved lige netop foderskiftet fra blanding ét til blanding to. Dem har vi ikke mere. Nu er det kun på tredje-fjerde dagen efter fravænning, at vi kan have lidt udfordringer med diarré, som der skal behandles for, påpeger Ole Kristensen, der tilføjer: 

- Vi bruger dog ikke mere medicin nu, end da vi havde zinken med i fravænningsfoderet.

Diarrébehandlingen sker via vandet.

- De skal være i gang med at have diarré, før der sættes ind med behandlingen. De bliver fedtede bag i. Tidspunktet er forskelligt fra hold til hold, men nu her har det været søndag aften.

Svineproducenten er ikke i tvivl om, at det først og fremmest handler om at kigge på grisene – hvad tåler de. For det kan svinge fra ugehold til ugehold, blandt andet fordi det også afhænger af størrelsen på de grise, der fravænnes og hvordan det er gået i farestalden frem til fravænning.

- Er der problemer i farestalden, så lukker vi bare problemet her over i klimastalden, understreger Ole Kristensen, der påpeger at der er øget fokus på, at grisene skal være større ved fravænning nu end tidligere, da det ellers tager for lang tid at få dem godt fra start i klimastalden.

- Det skal være store stærke grise, der har noget alder. Det er det, det kommer an på. 

Rigeligt med ædepladser
De mindste fodres både i krybber og i kopper i starten, ligesom der hældes lidt vand over foderet i det ene trug, for at trække grisene ud af hulerne og i gang.

- Vi fodrer også på gulvet oppe i hulerne i de første dage, så alle får – også dem der måske ligger og lidt triste og trygger sig efter at være taget fra soen. De skal ud at æde alle sammen. Derfor har jeg også rigeligt med ædepladser i stierne, påpeger Ole Kristensen, der også bemærker at han derfor har valgt også at have en af de gammeldags tørfoderkasser i samtlige stier. Her skal grisene ikke arbejde for at foder.

Den daglige arbejdsgang i klimastalden starter med fodring, hvorefter alle grise tilses. 

- Vi bruger ikke mere tid i forhold til før, men det handler om at være ekstra opmærksomme i starten. De små grise skal have det bedste foder lidt længere.

Blanding ét tildeles manuelt i kasserne, mens blanding to og tre har hver deres rørstreng ned i tørfoderkasserne, hvor der skiftes over til den efterfølgende blanding efter behov med en glidende overgang. Det er størrelsen på grisene der afgør, hvornår foderskiftene foretages.

Strategien i farestalden
I farestalden præsenteres pattegrisene for foder fra de er otte dage gamle.

- Med den gamle blanding fik de diarré, hvis de fik foder før de var de her 10-12 dage gamle i farestalden. Det er der ingen problemer med nu, fortæller Ole Kristensen om tildelingen af foderet til pattegrisene der sker flere gange dagligt for at sikre, at de hele tiden tilbydes frisk foder, ligesom kopperne også tømmes og rengøres.

Der er også mælkeanlæg i farestalden, men det kører ikke med fuld dosis. De får tilbuddet om mælk i otte timer om dagen. Mandag, før der fravænnes om fredagen, lukkes der så helt.

Nye tiltag efter forsøget
I modsætning til så mange andre besætninger anvendes der ikke syre i hverken foder eller på vandet på Langagergaard.

- Vi rengør vandrørene inden indsættelse af et nyt hold grise. Det er fast procedure nu efter projektet med Vilomix og Danish Agro.

Den skåneblanding, som Jens Svendgaard fra Vilomix lavede ved opstarten til forsøget, hvori proteinniveauet er lavere end det niveau, som der hidtil er kørt med, har man også fortsat med.

- Det lavere proteinniveau har vi ikke mærket noget til på tilvæksten. Det, som de måske ikke tager på i de første uger, det tager de så rigeligt på under blanding to og blanding tre, som fortsat kører uændret, som før forsøget. Vægten ved salg er da nok hævet to-tre kg, vurderer Ole Kristensen, der mener at proteinniveauet har meget at sige i forhold til, hvordan det går grisene i fravænningsfasen.

- De skal ikke nødvendigvis vokse fra dag ét.

Ud over skåneblanding og rengøring af vandrør er det også nyt, at stalden vaskes med sæbe inden desinfektion og udtørring af klimastalden.

Fredag morgen inden grisene kommer ind anvendes endvidere en løvblæser til at fordele et tørdesinfektionsmiddel ind i stierne. Det har de altid gjort og det fortsættes der med.

Opskriften virker her
- Det fungerer her, med den opskrift vi har, men det er jo ikke en selvfølge, at det kan overføres en til en i en anden besætning, lyder det fra Ole Kristensen, der også er af den overbevisning, at zink ikke er sundt for grisene.

Han har jo hellere ikke har oplevet et fald i tilvæksten – tværtimod.

- Jeg tror vi har en sundere gris. Zink er jo et giftstof, der er hæmmende for tarmen, hvis de får for meget, påpeger svineproducenten.

Han understreger dog samtidig, at det er nødvendigt med en robust gris, hvis fravænningsfasen skal lykkes. Det er derfor alder og størrelse i farestalden på Langagergaard har fået større fokus.

- Det handler om at have en god gris. 

Erhvervet har andre udfordringer
Udfasningen af medicinsk zink har dermed ikke givet anledning til de store bekymringer på Langagergaard. Det gør til gengæld de vilkår, som branchen arbejder under lige nu.

- Problemet nu er, at omkostningerne er så store, at det skal til at have en drejning, bemærker Ole Kristensen.

I perioden med lav notering kørte de so-antallet ned med 100 søer, i forventningen om, at det hele ville vende her i foråret.

- Men så kommer det her, lyder det lidt frustreret fra svineproducenten, der hentyder til den nuværende situation, hvor markedet ikke helt spiller, som man kunne ønske sig.

Høje råvarepriser, PRRS-planer, snakken om CO2-afgifter, Gult Kort-grænsen og generelt stadigt strammere krav og tiltag, er blandt de emner, som også fylder i en svineproducents tanker i denne tid. 

FÅ ET GRATIS SÆT DOSERINGSSKOVLE
- NEMT AT SPARE PÅ FODERET MED HYPPIGE SMÅ FODRINGER 
LÆS MERE HER