KØREPLAN PÅ SKRIFT

Opstarten har dermed været med en forudgående vejledning og gennemgang af procedurerne i besætningen, hvor det rådgivende hold har bestået af konsulenter fra Danish Agro og Vilomix samt besætningsdyrlæge Claus Heisel og Seges.

- SEGES har også været med inde over, idet man ved et godkendt forsøg med udfasning af zink kan blive fritaget for gult kort-ordningen i seks måneder, hvis der i perioden skulle være risiko for et øget medicinforbrug, fortæller Anders Kappel, der dog indtil videre, ikke har haft et øget medicinforbrug.

Startblandingen er en mere skånsom blanding med et lavere niveau af råprotein og bedre råvarer, og koncentratet er dermed den største forskel i fravænningsfasen, efter at zinken er udfaset.

Svineproducenten fortæller videre, at selve projektet startede med, at LVK, Danish Agro, Vilomix og Seges mødtes i plenum i besætningen, hvor de efter en fælles gennemgang af hele besætningen sammen lagde en strategi.

- Vi fik lagt en handleplan, hvor vi kunne rette til, ud fra de forskellige scenarier som konsulenterne kom med, fortæller Anders Kappel om planen, der blev søsat i august.

Køreplanen blev udfærdiget på skrift med mulighed for løbende tilretning, men indtil videre har planen ikke givet anledning til ændringer.

Koncentratet er den største forskel
Foderet er hjemmeblandet, og det er kun startkoncentratet, der har været nødvendigt at skifte ud i forbindelse med overgangen til zinkfri fravænning, ligesom der nu tilsættes syre på vandet.

Der lægges vægt på at grisene tilbydes vand i langtrug ved indsættelse i klimastalden. Der er også syre i vandet i langtrugene, der renses og fyldes op flere gange dagligt.

Startblandingen er en mere skånsom blanding med et lavere niveau af råprotein og bedre råvarer, og koncentratet er dermed den største forskel i fravænningsfasen, efter at zinken er udfaset.

- Blandingen koster godt nok 4-5 kroner mere pr. gris, men til gengæld ser det ud til, at vi kan skifte hurtigere over på blanding to. Det eksperimenterer vi lidt med nu, lyder det fra Anders Kappel, der påpeger, at det jo også er nu, at tingene skal prøves af, nu hvor grisene ikke koster så meget.

Aktuelt mangler han selv 200 kroner pr. gris, i at det bare går i nul.

Slaviske rutiner
- Men alle de andre ting skal jo også være i orden, hvis det skal lykkes. Grisene skal være store nok – de skal have alderen, og det skal være stærke grise, der kommer fra farestalden. Der skal fokus på alle områder hele vejen rundt, påpeger svineproducenten, der med projektet også fik bekræftet, at grunden til, at det netop er gået så problemfrit at trappe halvdelen af zinken ud, er, at de i besætningen hele tiden har haft styr på de basale rutiner omkring logistik og hygiejne.

- Vi gør det hele slavisk i rutinerne. Vi vasker, og vi vasker efter med sæbe, inden vi desinficerer. Det er helt basalt for os. Vi desinficerer også altid rørstrengene – også efter medicin og vask. Derefter udtørres stalden inden indsættelse. – Alle er ting, der bør være en selvfølge, at der er styr på, påpeger Anders Kappel.

Grisene fravænnes mandag og kommer ind i en nyvasket stald, der har stået med varme i weekenden.

- Udover gulvvarme, så har vi en varmekanon til at tørre ud ved 30 grader i et døgn, og temperaturen er 25 grader, når grisene kommer ind.

Syre i vandet og foder ad lib
Grisene sorteres efter størrelse ved indsættelse, og de kommer ind til huler, der er strøet op med træmel og tørdesinfektion, ligesom de tilbydes foder ad libitum med det samme, samt vand i langtrug.

- De skal have et blankt vandspejl. Det er de utrolig glade for, og det er jo også vigtigt med væske, så de ikke dehydrerer, og så de æder, forklarer Anders Kappel, der påpeger, at der også sættes syre på vandet for at sænke pH lidt i maverne.

Der sættes syre på vandet for at sænke pH lidt i maverne. Syren tilsættes med medicinblander på hele strengen i hver klimasektion i de første 14 dage efter indsættelse.

Syren tilsættes med medicinblander på hele strengen i hver klimasektion i de første 14 dage efter indsættelse. Der er derfor også syre i vandet, i de langtrug der renses og fyldes op flere gange dagligt.

- Vi var lidt inde på, om vi skulle køre med restriktiv fodring, men det gør vi ikke. Vi har gode erfaringer med, at grisene har foder hele tiden, påpeger svineproducenten.

Startblandingen tildeles også i farestalden fra grisene er 5-6 dage gamle, så pattegrisene så tidligt som muligt vænnes til søgning og rodeadfærd.

Stor ædelyst
Går man ned igennem sektionen, med de grise der blev fravænnet to dage tidligere, er der fuld aktivitet omkring krybberne, hvor grisene går til foderet med stor ædelyst. Hvorvidt grisene æder mere nu, end da zink var tilsat i blandingen, er ifølge Anders Kappel, endnu svært at vurdere.

- Vi skal nok længere frem, for at vi for alvor kan sige, hvad forskellen er. Indtil videre er dødeligheden ikke øget, og i forhold til medicinforbruget har vi kun enkeltdyrsbehandlinger ved diarrétilfælde.

Fem-seks dage efter fravænning begynder man at kunne se lidt diarré.
Ifølge Anders Kappel, er det især vigtigt at være over grisene 5-6 dage efter fravænning. Da begynder man at kunne se lidt diarré.

Som følge af de aktuelt meget lave priser på smågrisene, har Anders Kappel valgt at slukke for mælkeanlægget for snart to måneder siden.

- Umiddelbart sker der ikke noget ved det, men måske er grisene en anelse mindre. De ligger i gennemsnit på 6,5 kg. ved fravænning nu, fortæller han.

Inden mælkeanlægget blev slukket, lå antallet af enkeltdyrsbehandlinger på omkring 5-6 procent.

Det er nu man skal øve sig
- Den første e-rapport til nytår vil vise de første tal, men indtil videre er det hele kørt tilfredsstillende, og har ikke kostet døde grise. Vi skal nok lidt længere frem, inden vi for alvor kan sige, hvad forskellen er på blandt andet foderoptag og tilvækst.

Der er nogle grise, der må behandles, og flere ser lidt strittede ud i anden uge efter fravænning, men fravænning uden medicinsk zink har endnu ikke kostet døde grise.

For selvom en tur gennem stalden bekræfter, at grisene begynder at blive lidt beskidte bagi i den første uge efter fravænning, og selvom der er nogle stykker, der må behandles, og flere ser lidt strittede ud i anden uge efter fravænning, så er det flotte grise, der for alvor har rettet sig i løbet af den tredje uge. – Ikke mindst efter den nødvendige behandling for lawsonia, der også driller i perioden.

Det er flotte grise, der for alvor har rettet sig, når man ser holdene i klimastalden på tredje uge efter fravænning.

Og Anders Kappel er ikke i tvivl om, at det handler om at få management og proceduren omkring fravænningen prøvet af nu.

- Nogle gange er det nok også bare det, at vi sætter fokus på noget, der gør, at tingene løftes. Det der med, at vi ved, at der kommer nogle og ser, hvad det er, vi gør.

- Jeg synes, at man skal gå i gang og gøre sig nogle erfaringer. Særligt nu hvor grisepriserne er så lave. Til næste år har vi ingen zink, så man kan lige så godt gå i gang med at øve sig, lyder budskabet fra Anders Kappel.