Et bredt sortiment af efterafgrøder 

Efterafgrøder dyrkes primært for at reducere tab af kvælstof og svovl. På sandjord hjælper efterafgrøder også til at reducere tab af kalium fra jorden ved udvaskning. 

Derudover kan efterafgrøder være med til at forbedre jordens struktur og vandholdende evne, modvirke visse sædskiftesygdomme samt gavne vildtlevende dyr og insekter. 

I vores brede sortiment finder du også de gældende regler på området.  

Efterafgrøder kan benyttes til afgræsning eller høst til foder eller energiformål. Efterafgrøder er omfattet af forskellige lovgivninger. I henhold til de almindelige gødningsregler er landmanden forpligtiget til at dyrke en bestemt del af arealet med efterafgrøder.  

Hvor og hvornår etableres efterafgrøder

Efterafgrøder kan etableres i hovedafgrøden eller efter høst af hovedafgrøden. Etablering før høst kan ske ved udlæg i en hovedafgrøde om foråret eller ved at sprede frøene 2-4 uger før høst. Etablering efter høst skal ske lige efter høst i stubben. Jo tidligere efterafgrøden sås, jo større vil chancen være for en veludviklet efterafgrøde. Ved såning før høst af hovedafgrøden, vil høsttidspunktet af denne have betydning for væksten af efterafgrøden. Bedst effekt af efterafgrøder opnås efter tidlige kartofler og tidligt høstede grønsager, hvor efterafgrøden kan etableres allerede i maj/juni. God effekt kan også opnås efter kornafgrøder. 

Også i majs har efterafgrøder stor effekt, fordi majs holder op med at optage kvælstof allerede midt i august. Ved tidlig såning af efterafgrøder, kan der være risiko for frøsætning, og specielt spildfrø fra olieræddike kan være en udfordring. Landsforsøg fra 2020 viser dog at olieræddikeplanter kan bekæmpes effektivt i vårbyg.

Efterafgrøder reducerer udvaskningen af kvælstof mest, hvor tabet af kvælstof er størst, hvis der ikke er efterafgrøde. Det vil sige at effekten af efterafgrøden stiger: 

• Jo tidligere hovedafgrøden holder op med at optage kvælstof
• Jo hyppigere kløvergræs forekommer eller tilførsel af husdyrgødning eller andre organiske gødninger sker i sædskiftet
• Jo mere sandet jorden er
• Jo større vinternedbøren er
• Jo mildere vinteren er

Kvælstofoverskuddet efter vintersæd er normalt større end efter vårsæd, hvorfor efterafgrøder generelt har bedre effekt efter vintersæd. 

Udlæg af græs i vintersæd 

Ved udlæg af græs som efterafgrøde i vintersæd sås efterafgrøden i et godt såbed sammen med eller lige efter såning af en kornafgrøde. Det giver en sikker etablering af efterafgrøden. Det gælder både ved såning af rødsvingel og engrapgræs om efteråret i vintersæd og udlæg af græs i vårsæd. Rødsvingel og engrapgræs skal sås i 1-2 cm dybde og er følsom over for dybere såning. 

Ved såning af rajgræs om foråret i vintersæd opnås i mange tilfælde et godt resultat, men metoden er mere usikker end udlæg i afgrøden om efteråret. Muligheden for at anvende græsudlæg som efterafgrøde i vintersæd er dog ofte begrænset af behovet for at bekæmpe græsukrudt.

Udlæg af græs i vårsæd 

Udlæg af rajgræs i vårsæd er en velkendt og sikker metode til at etablere en efterafgrøde. Frø af rajgræs kan iblandes udsæden, eller græsset kan sås umiddelbart efter såning af vårsæden. Såning af rajgræs bør ske i 2-3 cm dybde.  

Ulempen ved metoden er, at græs har et mere overfladisk rodsystem end korsblomstrede efterafgrøder, og de optager derfor ikke kvælstof fra dybere lag i jorden. Hvis efterafgrøder etableres på samme areal år efter år, er det dog en sikker og billig måde at etablere efterafgrøder på. 

Efterafgrøder i majs 

Etablering af efterafgrøder i majs sker i majsens 6 til 8 bladstadie, der typisk forekommer fra midt i juni måned. I majsdyrkning er det vigtigt at holde jorden fri for ukrudt i begyndelsen af vækstsæsonen for at reducere fordampningen af vand og afkøling af jorden. Derfor vil det koste for meget udbytte at etablere selv langsomt voksende græsser på samme tid, som majsen sås.  

I majs er det sikreste at udså 6-8 kg alm. rajgræs, evt. med 1 kg cikorie iblandet. Udsåning kan ske med en langfingerharve eller radrenser påmonteret en såkasse. Flere maskinstationer har udviklet udstyr til radsåning med trykhjul i såsporet, som sikrer pakning af jorden omkring frøet. Så en rajgræs af fodertype, da de klarer sig bedre end plænetyperne i de sent høstede majs.

Blandinger af efterafgrødearter 

Opfyldes en del af MFO-kravet med efterafgrøder er der krav om at efterafgrøden skal bestå af en blanding af mindst to godkendte arter. Som udgangspunkt vælges blandinger udfra arternes egenskaber. En god og sikker løsning ville være en blanding af Olieræddike og Honningurt, eller en blanding af Olieræddike og Gul Sennep.