Foder til kvæg

Danish Agro er en stærk samarbejdspartner indenfor kvægfoder. Vi kan tilbyde foderløsninger i høj kvalitet i kombination med en specialiseret rådgivning om fodervalg og daglige optimering af driften.

 

Sammen skaber vi værdi

Vores kvægspecialister finder værdiskabende foderløsninger tilpasset hver enkelt kundes fodersituation, produktionsmål og øvrige forhold. Vi har kendskab til fodermidler og additivers effekt, omkostning og potentiale. Vi har redskaber til rationsoptimering og andre beregninger på netop dit foder. Gennem et tæt samarbejde med vores datterselskab Vilomix om mineraltildeling, og med vores grundige grovfoderanalyser kan vi komme hele vejen rundt om rationen.

Kraftfoder til alle behov 

Vi kan tilbyde et bredt udvalg af kraftfoder til kvæg, både malkekvæg og kalve. Vores kvalitetssystemer sikrer, at du får en høj og stabil kvalitet – hver gang du bestiller foder. Vores fleksible produktion gør, at vi kan levere løsninger som er tilpasset din fodersituation og produktionsmål.

Hvilken type kvægfoder søger du? 

Malkekvæg

En optimeret foderløsning, i kombination med en stærk daglig management, er afgørende for at sikre en stærk mælkeproduktion. 

Kalve

Et velfungerende kalvefoder med den rette balance mellem stivelse, protein og fordøjelige cellevægge er forudsætningen for, at kalvene trives og vokser optimalt. 

robotfoder

De velkendte Milkline robotblandinger er optimeret med ny aroma og forbedret pillekvalitet.
 

Specialiseret rådgivning 

I Danish Agro har vi igennem mange år opbygget en stærk gruppe af specialister som dagligt arbejder for at optimere økonomien hos den enkelte kunde. Vi tager altid udgangspunkt i dine specifikke behov og finder i fællesskab den rette løsning for dig. Vi måler værdiskabelsen, følger op og justerer foder og management når der er brug for det.  

Kontakt gerne vores kvægspecialister for at høre mere om mulighederne på din bedrift. Det er helt uforpligtende, og vi kan vende emner som: 

  • Tiltag der kan forbedre dine produktionsresultater
  • Muligheder med vitamin- og mineralblandinger
  • Muligheder og fordele ved grovfoderanalyser
  • Generel optimering af dine foderblandinger

Få god sparring om vitamin- og mineralblandinger  

I samarbejde med vores datterselskab Vilomix, kan vi tilbyde sparring omkring optimal anvendelse af vitamin- og mineralblandinger.

Jeg er meget glad for samarbejdet med Danish Agro. Det er især vigtigt for mig, at vi har tillid til hinanden og kan bruge hinanden som sparringspartner.”

Jesper Navne,
Driftsleder Sønderskovgård

Non-GM kvægfoder 

Danish Agro har mulighed for at levere kvægfoder, hvor der kun anvendes råvarer der ikke er genmodificerede. Af hensyn til kvalitetssikringen har vi samlet produktionen af non-GM kvægfoder på én fabrik, og produktionen sker først efter at der er kørt rensebatches igennem fabrikken. Vi udtager kontrolprøver af alle produktioner, så vi er helt sikre på, at varen ikke indeholder genmodificerede produkter. Bemærk, at der på grund af kvalitetssikringen kan være en lidt forlænget bestillingsfrist på non-GM varer. 

Hold dit foder til kvæg friskt og køligt med Solvita TMR Cool  

Solvita TMR Cool er et tørsyreprodukt, som holder dit fuldfoder friskt og køligt i forår- og sommerperioden.

Mættet fedt 

Mættet eller beskyttet fedt er fællesbetegnelsen for fedt, som har et højt indhold af mættede fedtsyrer. Mættet fedt er interessant til malkekøer, da umættet fedt i stor udstrækning vil blive mættet i vommen, og denne proces hæmmer den mikrobiologiske omsætning i vommen.   

Kontakt gerne vores specialister for at høre mere om fordelene.

Få faglig sparring, og vælg den rette type kvægfoder

Vi er klar til at hjælpe dig med at optimere din produktion. Vi vejleder gerne omkring afstemning af foderplanen. Vi kan formidle grovfoderanalyser og hjælpe dig med at udnytte dit grovfoder bedst muligt. Vores opgave er at sørge for at dine dyrs næringsbehov bliver dækket bedst muligt og i sidste ende at give dig den mest optimale produktionsøkonomi.

Vi anbefaler, at du kontakter vores specialister direkte eller gennem
kundeservice på 7215 8000.