Hjemmeblander af grisefoder

Er du hjemmeblander og brug for at få det bedste ud af dit korn?
Som hjemmeblander gælder det om at få mest muligt ud af dit korn. Vi leverer både foderløsninger til dig som er hjemmeblander og færdigfoder - vi hjælper dig med den helt rigtige optimering af fodersammensætningen.

Nedenfor har vi samlet lidt informationsmateriale, så du kan sikre dig det bedste økonomiske resultat.

Som hjemmeblander skal du kende
dit korn

Er du hjemmeblander, anbefaler vi, at du får taget kornanalyser af dit korn, så du eventuelt kan få justeret din fodersammensætning.

Som hjemmeblander er der mulighed for at få afhentet dine kornprøver af Hatting
- ved at udfylde en rekvisition (kontakt din sælger herom). 

Nedenfor kan du finde info om bl.a. kornopbevaring og vores analyserekvisition som du kan læse mere om her.

Analyserekvisition
Kornopbevaring

Sådan tager du en kornprøve af din hjemmeblanding til analyse

  • Når kornet køres på lager, udtages en håndfuld eller to af hvert læs.
  • Gastæt silo: Delprøverne samles i en lufttæt plastikspand eller pose, der lukkes grundigt. Det er vigtigt ved gastæt silo, da vandprocenten her vil være stabil efter høst.
  • Planlager: Kornprøver fra planlager udtages løbende ved indlevering fra hvert læs til lageret. Alternativt bruges prøvespyd. Mange prøver fra hele lageret er vigtigt. Samles og neddeles efterfølgende.
  • Når kornet er kørt ind, blandes delprøverne, og der udtages ca. 500 gram til lufttæt emballage. Emballagen skal strammes til, bukkes om i toppen og bindes med sløjfe for maksimal tæthed.

Hjemmeblander du til smågrise?

Hvis du hjemmeblander til smågrise, er det vigtigt at få den rigtige mængde protein i foderet.

Sojaskrå er en rigtig god proteinkilde til smågrise, men indeholder ernæringsskadelige stoffer (ANF’er). Det medfører, at smågrisene ikke kan tåle store mængder sojaskrå.

Vi anbefaler i stedet letfordøjelige proteinkilder som det forarbejdede produkt ViloSoy. ViloSoy er et speciel-behandlet sojaproteinprodukt med lavt indhold af ernæringsskadelige stoffer (ANF), som sikrer en skånsom fodring.

Sojaproteinkoncentrat ViloSoy har en høj fordøjelighed af protein, som bidrager med essentielle aminosyrer, der er nøglen til høj tilvækst og lavt foderforbrug. ViloSoy er desuden et konkurrencedygtigt produkt i forhold til fx fiskemel og kartoffelprotein.

Ring til os på tlf. 7215 8000 og hør nærmere om ViloSoy.

Yderligere er det vigtigt med grisefoder der er rigt på vitaminer og mineraler, og at grisene får nok af det.

Læs mere her om grisemineraler.

Vi tilbyder færdigfoder til smågrise hvis du skulle have behovet læs mere her.

Vi hjælper dig gerne med at analysere, om det bedst kan betale sig for dig at bruge hjemmeblandet foder eller færdigfoder i form af piller eller mel."

Arne Ringsing,
Produktionschef i Danish Agro

Skal jeg vælge hjemmeblandet
eller færdigfoder?

Vi hjælper dig gerne med at analysere, om det bedst kan betale sig for dig at bruge hjemmeblandet foder eller færdigfoder i form af piller eller mel.

Det afhænger bl.a. af følgende faktorer:

  • Har du eget korn til hele fodersæsonen?
  • Har du lagerkapacitet til at opbevare dit korn?
  • Har du flere produktionssteder?
  • Har du tid til at tage kontinuerlige prøver af dit korn og råvarer?
  • Har du mulighed for selv at tilsætte mineralblanding?
  • Vil du hurtigt kunne behandle salmonellaproblemer?
  • Vil du spare på personaleudgifter?
  • Har du behov for en god likviditet?

Overvej om du skal vælge hjemmeblandet foder eller færdigfoder

Kontakt vores team af Danish Agro grisespecialister på 7215 8000 for at høre nærmere – vi hjælper dig med den helt rigtige optimering af fodersammensætningen.