ZINKFRI FRAVÆNNING KAN GODT HÅNDTERES

På det ene site med klimastalde hos Wrang Agro er udfasning af medicinsk zink afprøvet i tre ugehold. Erfaringen lyder nu fra staldens team, at foderet med en ny proteinkilde virker godt, men at restriktiv fodring i de første fravænningsdage, samt optimal alder og vægt på den fravænnede gris er afgørende for succes. 

MANGE VIL HAVE GAVN AF AT PRØVE DET AF NU

En dygtig medarbejder i svineproduktionen kan ofte se på grisene længe før diarréudfordringer bryder ud – ja, nogle gange kan det næsten fornemmes allerede ved dørtærsklen til klimastalden.
 
Sådanne medarbejdere har svineproducent Jacob Wrang Rasmussen, der ved Tommerup sydvest for Odense driver en produktion på i alt 2.300 søer fordelt på to ejendomme, samt en årlig produktion af 80.000 smågrise fordelt på tre ejendomme med klimastalde. 
 
Det var derfor ikke helt nemt for Bogdan Petru Negru, der står for klimastalden på Ryttergade, da hans arbejdsgiver takkede ja til, i samarbejde med foderleverandøren, at tage zinken helt ud af fravænningsfoderet i tre ugehold, hvor hverdagens rutiner med »fingerspitzgefühl« i fravænningsperioden blev sat lidt ud af spil.
 
- Det er vigtigt, at medarbejderne er med inde over projektet. Bogdan Petru Negru er en dygtig mand der kan få grisene godt i gang. Det er hans fortjeneste, at det kører godt i klimastalden her, påpeger Jacob Wrang Rasmussen.

GOD GENNEMGANG AF PROCEDURER

Det er Danish Agro, der er fast leverandør af færdigfoder til hele produktionen hos Wrang Agro, der ønskede at teste fravænningsfasen uden zink med et nyt protein som erstatning for fiskemel i de to af tre smågriseblandinger.
 
- Det nye protein skulle være mere skånsomt for grisens mave. Udover det zinkfri foder blev der desuden tilsat syre på vandet, anvendt kartoffelmel og varmebehandlet tørv, fortæller svineproducenten de fodringsmæssige tiltag ved afprøvningen.
 
I forsøgsperioden har cirka 3.000 grise været igennem uden zink i fravænningsfoderet, og det har ikke været uden nervøse trækninger hos såvel svineproducent som grisenes mand i stalden, Bogdan Petru Negru.
 
Ifølge Jacob Wrang Rasmussen har der dog været god opbakning fra Danish Agros specialister, ligesom han har valgt at have besætningsdyrlægen med inde over forløbet.
 
Ved opstarten mandag den 17. maj gennemgik Danish Agros konsulent og specialister blandt andet en tjekliste for klargøringen, samt en plan for hvordan fravænningsfasen skulle foregå, både før og efter fravænning.
 
- Vi kom rigtig mange områder igennem. Det var en god reminder på ting, som vi egentlig godt ved i forvejen. Gennemgangen gør bare, at vi lige bliver lidt mere skarpe på blandt andet klargøring, herunder vask, udtørring og opvarmning, fortæller svineproducenten, der dog ikke på alle områder var begejstret for at følge en fastlagt plan.
 
En ny type coli
- Vi kørte 100 procent efter Danish Agros plan i de to første afprøvningshold, men det er vanskeligt, at følge en plan slavisk. Der skal kigges på grisene, og vi kunne se, at der skulle sættes hurtigere ind, forklarer Jacob Wrang Rasmussen, der i de to første forsøgshold konstaterede lavere tilvækst og højere dødelighed.
 
Da diarrésituationen strammede til i det første forsøgshold og der blev flokbehandlet med den medicin, som dyrlægen plejede at ordinere, viste det sig, at en ny type coli var udfordringen og ikke kunne slås ned med den samme antibiotika på grund af resistens.
 
- Knækket kom allerede tirsdag-onsdag efter fravænning mandag, men behandlingen blev først sat ind torsdag-fredag. Det kostede på produktiviteten, påpeger svineproducenten, der også før forsøgsperioden ofte fik lavet sokkeprøver for at kende sygdomsbilledet i besætningen, og derfor hurtigt fandt frem til, at en ny type coli var på spil.
 
Situationen med det første forsøgshold, hvor der i sidste ende manglede to kg. i salgsvægt flytter meget, og det er ifølge Jacob Wrang Rasmussen, marginalerne der tæller.
 
Restriktiv fodring 

I andet ugehold gik det lidt bedre, mens det tredje og sidste forsøgshold blev kørt efter den strategi, som Bogdan Petru Negru plejer at starte de nyfravænnede op efter. 
 
- Bogdan Petru Negru fodrer mere restriktivt, men stadig med tildeling af foder 3-4 gange dagligt i automaterne og på gulvet, med tildeling af kartoffelmel efter behov, samt opblødt foder og mælk til de mindste. Her blev diarréproblemerne rykket til fredag-lørdag og behandlingen hjalp hurtigt, forklarer Jacob Wrang Rasmussen, om det sidste og tredje forsøgshold der har fået ham til at tro på, at fravænning uden zink godt kan håndteres i besætningen.
 
Selvom grisene 14 dage før salg ellers så for små ud, kom de sig. Desuden kom dødeligheden også ned på det normale niveau igen. Det vil sige 1,5-2 procent, og Jacob Wrang Rasmussen understreger, at det er management der afgør, om de får en succes.
 
Den lidt mere restriktive fodring og behandling på det tidspunkt, hvor Petru med sine 11 års erfaring kunne se, at det var tiden med en indsats, betød dermed at grisene i det sidste forsøgshold havde deres normale vægt ved salg.
 
- Det handler om strategien og ikke foderet, for foderet er rigtig godt, lyder det fra Bogdan Petru Negru selv, der understreger at restriktiv fodring er nødvendig i de første dage.
 
Han påpeger desuden, at grisene skal have tid nok i farestalden.
 
- Grisen skal være mindst fire uger og have en vægt på over seks kg., inden den fravænnes, så skal fravænning uden zink nok lykkedes, lyder det fra Bogdan Petru Negru. 
 
Klar til endnu en testperiode
Jacob Wrang Rasmussen har sagt ja til endnu et afprøvningsforløb i samarbejde med Danish Agro.
 
- Jeg er rigtig glad for at få prøvet udfasningen af zink af. Vi lærer en hel masse af det. Jeg tror mange vil have gavn af at prøve det af nu, og begynde at optimere ud fra det foder og det management der så skal til. Vi har derfor også sagt ja til at prøve igen her efter ferien for at blive endnu klogere på, hvad det er der sker.
 
- Bare vi ikke skal gå ned i tilvækst. Succesen må være, at grisene vokser mere uden zink i foderet, lyder det fra svineproducenten, der desuden vurderer, at et hurtigere skift fra blanding 1 til 2 er mulig med foder uden zink.
 
Svineproducenten er derfor heller ikke afvisende overfor at fortsætte uden zink efter næste forsøgsperiode, hvis ellers det lykkedes godt.
 
- Under processen havde vi ikke armene så højt, men nu tror vi det nok skal lykkedes.
 
Vejekamera og vandur
I forbindelse med forsøgsperioden med udfasning af zink, blev der sat vejekameraer fra Skov op i den ene klimasektion, så udviklingen kunne følges i stedet for at have vejehold. Ligeledes blev der investeret og opsat en brovægt på gangarealet, så det var nemt at lave vejehold, og sidst men ikke mindst kom der vandur op i sektionerne.
 
- Vejekameraerne giver os et godt billede af tilvæksten, fortæller Jacob Wrang Rasmussen om kameraerne der også kan sluttes til et foderanlæg, så tildelingen kan følges.
 
Om vanduret oplever han, at de mindste grise aktiveres til at drikke hyppigere, og jo mere de drikker, jo mere æder de.
 
- Det betaler sig helt sikkert at vande grisene ekstra. Når grisene aktiveres, øges tilvæksten, og det er en indsats der er godt givet ud. På det område vil vi nok øge vandtildelingen med en ekstra vandkop i smågrisestalden. Måske kan det øge optagelsen.
 
Bedre foderoptag med bedre smag
I klimastalden på Ryttergade er de fravænnede grise opdelt med de 80 procent største i to afdelinger og de 20 procent mindste i en anden. Afdelingen med de mindste grise har ikke været med i forsøgsperioden uden zink.
 
- Vi arbejder meget på at øge fravænningsvægten. Det er der fokus ligger for os først og fremmest lige nu, og vi prøver blandt andet på at øge foderoptaget inden fravænning, påpeger Jacob Wrang Rasmussen, der derfor kun glæder sig over, at det kan lykkedes at få grisene vellykket gennem fravænningsfasen uden zink ved en gennemsnitsvægt på seks kg., som de ligger på nu.
 
Foderet der tildeles pattegrisene med lidt ad gangen fra dag fem i farestalden, er i øvrigt nu den samme som fravænningsfoderet med den nye proteinkilde, og det har øget optaget væsentligt.
 
- Blandingen med det nye protein må have en bedre smag. Det har været lidt af en øjenåbner, at vi i den grad kan øge foderoptaget med en anden blanding, fordi de får noget de kan lide, lyder det endvidere fra svineproducenten.

Wrang Agro

  • Beliggende ved Tommerup sydvest for Odense
  • Ejet af Jacob Wrang Rasmussen
  • 2.300 søer fordelt på to ejendomme med årligt salg af 80.000 smågrise
  • Sundhedsstatus: SPF + Myc. + Ap12
  • 18 medarbejdere i alt

 
Gennemsnitlig produktivitet

  • Levendefødte 18,5
  • Fravænnede pr. fravænning 12,6
  • Alder ved fravænning, dg. 33
  • Fravænningsvægt, kg. 6,0
  • Foder pr. kg. tilvækst, Fes 1,75
  • Tilvækst, g. 470
  • Antal døde i gnms. 1,5-2,0