DYREHAVEGAARD I/S KØRER PÅ TREDJE ÅR MED ZINKFRI FODRING

Effektivt Landbrug, Camilla Bønløkke

Medicinforbruget er faldet, og de nyfravænnede grise æder fra dag ét. På Dyrehavegaard i Dalmose på Vestsjælland har udfasningen af zink ikke haft negative konsekvenser og erfaringerne beror nu på godt og vel tre år.

AF CAMILLA BØNLØKKE

- Prøv et læs så du har mulighed for at se hvad der sker.

Opfordringen til kolleger kommer fra svineproducent Søren Larsen, der driver Dyrehavegaard I/S i samarbejde med forældrene i Dalmose ved Slagelse på Vestsjælland.

Produktionen på Dyrehavegaard omfatter en full-line besætning på 530 årssøer, med produktion af 15.000 slagtesvin og et årligt salg på 1.000-1.500 smågrise. Det hele fordelt på fire ejendomme. Herudover driver familien 640 hektar planteavl + 100 hektar i en pasningsaftale. Til at hjælpe med det hele er der i alt ni medarbejdere, hvoraf de fire er fast i staldene.

Og netop de rigtige medarbejdere lægger Søren Larsen blandt andet til grund for den succes med zinkfri fravænning, som de nu har oplevet i over tre år.

- Det kræver de rigtige medarbejdere. Det er ikke bare venstrehåndsarbejde at passe smågrisene. Man skal gerne kunne se diarré en halv dag før, det overhovedet er der, så rutine er et must.

Det kan lade sig gøre
Udfasningen af zink på Dyrehavegaard skete dog fra den ene dag til den anden, både dengang at det var planlagt, efter en forespørgsel fra familiens mangeårige foderleverandør og handelspartner, Danish Agro, men også da Søren Larsen ved en fejl kom til at bestille et læs foder uden zink.

- Jeg opdagede først, da foderet var brugt op, at jeg havde bestilt foder uden zink. For vi mærkede ikke nogen forskel, fortæller Søren Larsen, der derfor har taget udfasningen meget roligt.

- Det kan godt lade sig gøre. Og det er nok lidt ligesom med de løse drægtige søer. Det er også helt naturligt nu, bemærker svineproducenten.

En tur igennem smågrisestalden omkring de managementmæssige rutiner bekræfter imidlertid også, at det er en besætning der lever op til anbefalingerne.

Sortering
På Dyrehavegaard fravænnes der i gennemsnit 350 grise hver torsdag, og de 30 dage gamle grise på i gennemsnit 6,5-7 kg. sorteres ud i to hold med de største grise og to hold med de lidt mindre. Endvidere lægges der vægt på, at der aldrig er overbelægning, ligesom grisene blandes så lidt som muligt efter sortering.

Der skiftes også fodtøj ved hver sektion. Et tiltag som allerede var indført før udfasningen af zink på grund af udfordringer med salmonella. Desuden holdes gangene altid rene, da det ifølge Søren Larsen, er rart for alle, og så starter den daglige grundige gennemgang altid ved de mindste.

- Ved fravænning starter vi ud med tildeling af ekstra vand i langtrug to gange dagligt og gulvfodring i de første 14 dage. Foderet er dog ikke nyt fra grisene, da det er samme blanding som grisene tilbydes i farestalden fem gange dagligt fra de er fem dage gamle, forklarer Søren Larsen.

Igennem hele perioden i klimastalden anvendes tre forskellige blandinger. Startblandingen i den første uge, herefter omkring en uges tid, hvor der er åbent for foderrøret med både blanding 1 og blanding 2 og omkring dag 14 lukkes der for startblandingen. Der er ét rør pr. blanding, så det er enkelt og nemt.

- Den tredje og sidste blanding kører vi over på efter behov. Vi kigger på grisene, og har på den måde individuel fodring på stiniveau, forklarer Søren Larsen og påpeger, at den zinkfri fodring kun har gjort det hele endnu lettere at fodre efter grisens behov.

- Nu kan vi jo bare fortsætte med startblandingen, hvis vi står med et hold grise der ikke er så store og har behov for en skåneblanding i længere tid.

Medicinforbruget er faldet
Når grisene flyttes ind i stalden torsdag, sættes der medicin på vandet om mandagen i tre dage.

- Det er den eneste behandling, som de får fra fravænning og frem til slagtning, men det tager det diarré der måtte komme. Behandlingen om mandagen rammer det det skal, lyder det fra svineproducenten, der samtidig kan fortælle, at medicinforbruget dermed også er faldet efter, at zink blev udfaset.

- Selvom vi også lå lavt før, er mængden af antibiotika reduceret, da de kun får i de tre dage på dag fire efter fravænning. Før måtte de nogle gange medicineres selvom der var zink i foderet og også efter 14 dage, hvor grisene var væsentligt større.

Helt aktuelt ligger Dyrehavegaard på et antibiotikaforbrug på 6,2 ADD, hvilket er et meget pænt holdt op imod landsgennemsnittet på 9,9 ADD og Gult Kort-grænsen for besætningen på 17,2.

Succes med ensrettet rådgivning og tværfaglig sparring
- Vi bruger ingen tilsætningsstoffer eller mælketilskud overhovedet. Det er foder, vand og så fremad, lyder det fra svineproducenten på Dyrehavegaard i Dalmose ved Slagelse.

På Dyrehavegaard har man altid været trofaste kunder hos Danish Agro, hvortil alt kornet leveres og alt færdigfoderet handles én gang årligt fra januar til januar.

- Vi har ikke selv mulighed for at producere foder, og vi kan nemt få ændret blandingerne fra uge til uge, hvis der er behov for det, fortæller Søren Larsen, der påpeger, at de så i stedet kan bruge den tid på at passe grise.

Og foderet lader til at virke rigtig fint i staldene. Grisene vokser fra start og holder tilvæksten.

- Vi er ikke fodereksperter, men det fungerer. Vi bruger ingen tilsætningsstoffer eller mælketilskud overhovedet. Det er foder, vand og så fremad.

Ensrettet rådgivning
Da Danish Agro spurgte om der var mod på at forsøge sig med udfasning af zink, var det langt fra første gang, at familien på Dyrehavegaard indlod sig på afprøvninger i besætningen.

- Københavns Universitet og Seges har også lavet forsøg i staldene. Det synes vi kun er spændende, og det giver også noget.

- I forbindelse med udfasning af zink, hvor grisene bare er lidt mere skrøbelige, har vi fået god hjælp hele vejen igennem, fortæller svineproducenten, der ikke lægger skjul på, at han har stor gavn af sparringen der består af fællesbesøg med foderrådgiveren fra Danish Agro, besætningsdyrlægen fra Ø-Vet og Danish Crown. Herudover anvendes også uvildig rådgivning fra blandt andet VKST.

Ved sam-besøget går de det hele igennem, og rådgivningen ensrettes. Her får de sammen set på, om det er foder, sygdom eller management der skal justeres på på én gang, og så tages der fælles ansvar for hvad det så er der gribes fat i.

Det gælder også indenfor vask og desinfektion. Staldene vaskes med sæbe og desinfektion, og staldene tørres grundigt ud og varmes op, inden der igen sættes dyr ind. Desuden er diagnostikken på plads. Teamet kender typen af coli i besætningen, og det er også kendt, at der er rotavirus i mild grad tre uger efter fravænning.

Ny afprøvning med nye muligheder
Danish Agro har også sat gang i et andet nyt og spændende forsøg i klimastalden på Dyrehavegaard. Her handler det om en helt ny måde at tilegne sig aktuelle data over produktionsresultaterne.

- Vi har for fire-fem uger siden fået sat kameraer op, og afprøver ProGrow. Et system der kontinuerligt overvåger grisenes foderforbrug og tilvækst, forklarer Søren Larsen, der viser de billeder og data der tikker ind på PC’en på kontoret.

Det er data, som både Danish Agro og Danish Crown også kan følge under afprøvningen.

- Kameraet tager 200 billeder pr. dag der reelt kan bruges, og vi kan dermed følge udviklingen i den daglige tilvækst. For eksempel kunne vi se, da grisene tre uger efter fravænning blev ramt af den milde grad af rotavirus, fortæller svineproducenten og peger på udsvingene på grafen over de indkomne data.

- Det bliver spændende at følge og optimere ud fra, så snart vi får nogle flere hold kørt igennem, understreger han.

Relaterede artikler